Varenummer: 9788853611673
Fragen und Antworten (niveau A1/2)
Formålet med spillet er at indøve og træne anvendelsen af følgende spørgeord: Wer – was – welche – wie – wo og wann. Æsken indeholder en posterstor spilleplade med et tivoli (38x60 cm), en terning med spørgeordene samt 66 illustrerede spillekort, der hver for sig er gengivelser af detaljer fra spillepladen. Vejledningen giver forslag til selve spilforløbet suppleret med en lang række aktiviteter, der dels træner syntaks i forbindelse med spørgsmål, dels skaber kommunikation i form af små samtaler – såvel i klassen som i grupper og pararbejde.
Til indledning/oplæg kan læreren fremlægge samtlige kort på katederet og opfordre eleverne til at samle ordene logisk i ’familier´’: Gegenstände aus der Schule – Tiere – Nahrungsmittel – Verkehrsmittel – Musikinstrumente og Alltägliche Gegenstände. Dernæst spørger hun f.eks.: Welche ist die gröβte/kleinste Gruppe? Welche Farbe hat…? Wie viele gehören zu deinem Alltag? Osv.
Selve spillet: Læreren vælger et kort, og efter tur skal eleverne stille spørgsmål for at gætte kortet. Terningen afgør, hvilket spørgeord eleven skal anvende. Den, der først gætter ordet, får et point.
Vejledningen giver mange ideer til videre aktiviter som f.eks. Das Pantomimenspiel – Rat mal wer da ist! – Das Spiel der Berufe. Her er stof til mange timers selvforglemmende læring.