Varenummer: 9788881487462
The Well Game (niveau A1-A2 –
ungdomsuddannelser fra niveau E)
Spillet tilbyder en legende tilgang til det
vigtige arbejde med at befæste korrekt brug af præpositionerne to, at, from, on
og in.
I spillet kan deltage 4-6 spillere, som hver får
en spillebrik samt fem kort – et med hver af de nævnte præpositioner.
Hver spiller anbringer sin brik ved start og præpositionskortene
med bagsiden op foran sig.
Ud over kortene med præpositioner findes kort
med 64 forskellige sætninger. Hver sætning har en fremhævet præposition. Denne bunke
blandes og lægges ved siden af spillebrættet med bagsiden op.
Spillerne kan hver for sig vælge at følge de
hvide eller de gule felter for at komme i mål. Den gule vej er kortest, men med
større risiko for at ’falde i brønden’.
Første spiller tager et kort fra
opgavebunken og oplæser sætningen med én vigtig undtagelse: I stedet for den
fremhævede præposition siges PIP. De andre spillere finder det kort fra deres 5,
som (måske)svarer til den rigtige præposition. Derefter oplæses hele opgavekortet.
De øvrige deltagere vender de valgte kort. Alle,
der valgte rigtigt, må nu rykke et felt frem, medens den/dem med forkert
løsning skal flytte ind på de gule felter. De deltager stadig i spillet, men
ved næste fejl ’ryger de i brønden’. Så bliver vejen mod måler endnu sværere,
men ikke umulig.
Vinder er
den, som først når i mål (eller som efter den forud valgte tid er nået længst).
Variation,
flere deltagere: Man
kan være flere om hver spillebrik. Det bliver da op til en sprogudviklende
diskussion, hvilket svarkort der skal anvendes. (Bemærk: Sådanne diskussioner må ikke kunne overhøres af de andre
grupper, men det kan alt sammen medvirke til at bringe bevægelse og ilt til
hjernen).